Vores terapiform

- et pusterum og et vendepunkt for børn, unge og voksne

Hvad er hesteassisteret terapi?

Hesteassisteret terapi hos FLOKDYR er en unik og effektiv terapiform, hvor heste bruges som terapeutiske redskaber til at støtte børn, unge og voksne i deres personlige udvikling og livsudfordringer.

Vi arbejder med at skabe en rolig og tryg atmosfære, hvor vi kan opleve at være fuldt tilstede i nuet, lære at mærke og udtrykke vores følelser og behov, og øve os i at skabe sunde relationer, til både heste og andre mennesker.

I trygge rammer lærer du, hvordan samspillet med hest, natur og terapeut kan skabe ro i nervesystemet, følelserne og tankerne. Udover den følelsesmæssige regulering, styrker hesteassisteret terapi børn, unge og voksnes
sociale kompetencer, empati og selvrefleksionsevner.
Nogle gange – og kun hvis det er trygt – rider vi på ponyer eller heste, andre gange tager vi hestene med i skoven eller laver øvelser fra jorden, som lærer os noget om nærvær, grænser, kommunikation, kropslig og følelsesmæssig afstemning og regulering.

Terapien, både på hesteryg og fra jord, hvor vi arbejder med hestene i forskellige øvelser og aktiviteter, kan hjælpe med at øge vores selvindsigt, selvværd og evne til at håndtere stress og konflikter. Hestene spejler vores adfærd og følelsesmæssige tilstand, og på den måde kan terapeuterne og deltagere sammen arbejde med at identificere og bearbejde handlemønstre og tanker, som kan give udfordringer.

Teorien
bag heste-
assisteret terapi

Hesteassisteret terapi tager højde for hele mennesket og dets livssituation og har positive effekter på den følelsesmæssige, mentale og fysiske trivsel og velvære.

FLOKDYRs teoretiske fundament udgøres blandt andet af John Bowlbys tilknytningsteori, det nye børnesyn – som beskrevet i bl.a. Jesper Juuls forfatterskab – og NARM-metodens fokus på at belyse positive ressourcer (Laurence Hellers NeuroAffektive Relationelle Model). Disse tilgange giver i vores optik de bedste udviklingsmuligheder for mennesker – og den bedste velfærd for hestene.
Vores forløb er skræddersyet til børn og unge i mistrivsel, herunder børn med skilsmisserfaringer, sociale eller faglige udfordringer, neurodiversitet og ensomhed. Vores dedikerede team af terapeuter og eksperter i hesteassisteret terapi står klar til at hjælpe dem med at genopdage deres positive ressourcer og opnå varige positive forandringer i deres liv.

Hvordan adskiller hesteassisteret terapi fra andre terapiformer?

Hesteassisteret terapi adskiller sig ved at tilføje en nonverbal og sanselig dimension til terapien. Hesten bruges som en facilitator for at hjælpe med at forstå og bearbejde følelser og adfærdsmønstre på en mere kropslig måde.
Hestene er dygtige til at læse og spejle vores kropssprog og følelsesmæssige tilstand, og deres tilstedeværelse kan hjælpe os med at opnå større selvindsigt, selvværd og forståelse for os selv og andre. Hesteassisteret terapi kan derfor være særligt effektivt for mennesker, der er har svært ved at sætte grænser eller sætte ord på deres følelser. Terapiformen er også velegnet til dem, som har brug for at arbejde med personligt lederskab, kropsbevidsthed og sociale færdigheder.
Derudover kan hesteassisteret terapi give en unik oplevelse af at arbejde sammen med et stort dyr og derigennem opnå en følelse af empowerment og tillid til sig selv.
 
Samtalen i hesteassisteret terapi foregår i forbindelse med ridningen og den øvrige kontakt med hesten. Terapeuten vil stille konkrete spørgsmål undervejs, afstemt og tilpasset den enkeltes udfordringer og følelsesmæssige tilstand. Det terapeutiske arbejde i hesteassisteret terapi hos FLOKDYR har altid fokus på positive ressourcer, og hvordan vi kan finde hjælp og støtte, når vi mister kontakten til os selv og andre, eller vi er pressede, bliver urolige, angste m.m.

I hesteassisteret terapi arbejder vi med positive ressourcer

Når vi fokuserer på de positive ressourcer og den dermed forbundne oplevelse af tryghed, etablerer og forstærker vi reguleringen i nervesystemet. Det kan ikke siges tit nok, at når vi udelukkende fokuserer på dysfunktion, skaber vi endnu mere dysfunktion. Desværre oplever mange, både børn og voksne, ofte, at fokus er på det, vi ikke kan. Det vi gør forkert eller ikke gør nok, eller gør for meget af. 

Derfor er det nødvendigt at få flyttet opmærksomheden fra alt det, der ikke fungerer i vores liv, til de områder, hvor vi fungerer og føler os kompetente. De oaser skaber vi i fællesskab i FLOKDYR.

Næste HOLD starter...

Se vores unikke forløb

- Vi laver også skræddersyede forløb efter behov